Brystkræft

Behandling for brystkræft

Brystkræft behandles i langt de fleste tilfælde gennem en operation, hvor kræfttumoren fjernes. Der kan eventuelt også suppleres med stråle og/eller medicinsk behandling. Gennem en operation fjernes selve kræftknuden.

Efter operationen planlægges det efterfølgende forløb ud fra knudens udbredelse og stadium. Hvis det vurderes, at der er risiko for at sygdommen vender tilbage efter operationen, vil man få tilbudt en efterbehandling. For ca. 90 % af alle brystkræftpatienter vurderes det, at der er en risiko for, at kræften kan vende tilbage andre steder i kroppen. For ca. 10 % vurderes det, at en efterbehandling ikke er nødvendig. Har man fået en brystbevarende operation, vil man dog blive tilbudt strålebehandling.

Efterbehandling kan enten være i form af strålebehandling, kemoterapi, antistofbehandling eller antihormonbehandling. Formålet med de forskellige behandlinger er alle at nedsætte risikoen for, at kræften vender tilbage.

De fleste vil efter en brystkræftoperation få tilbudt medicinsk efterbehandling. Hvilken form for medicinsk efterbehandling man får afhænger af patientens alder og tumorens følsomhed over for det kvindelige kønshormon østrogen.

Medicinen arbejder gennem blodet, hvor det slår eventuelle kræftceller ihjel, som er nået at vandre fra tumoren i brystet. Efterbehandlingen mindsker også risikoen for, at en ny kræftsvulst opstår i det modsatte bryst.

 

Opfølgning

I en periode på mellem et og 10 år efter afsluttet behandling, bliver man tilbudt løbende kontrol. Hvilken kontrol man tilbydes, afhænger af alder og forløb. Så længe man er i efterbehandling, vil disse kontroller typisk ligge mere regelmæssigt, og senere vil der gå længere imellem hver kontrol.

Ved kontrol er der god mulighed for at spørge lægen til råds omkring bekymringer og udfordringer. Derudover er det vigtigt at gøre lægen opmærksom på, hvorvidt man oplever nye symptomer eller gener.

Har man fået en brystreducerende operation, vil man desuden blive tilbudt hyppige mammografiscreeninger.

 

Bivirkninger og senfølger i forbindelse med brystkræft

Der er desværre stadig en hel del bivirkninger, man kan opleve i forbindelse med behandling af brystkræft. Nogle af disse bivirkninger ophører ved stop af behandling, mens andre kan følge én længe efter, at man ellers er meldt sygdomsfri.

 

Lymfeødem

En operation med fjernelse af lymfeknuder i armhulen kan medføre bivirkninger i form af hævelser i hånden eller armen, som også kaldes et lymfeødem. Et lymfeødem opstår oftest inden for de første år efter en brystoperation, men kan også opstå mange år efter. Et lymfeødem kan behandles hos en lymfeterapeut. Kontakt altid din læge, hvis du har mistanke om lymfeødem, da det kan skyldes aktivitet i sygdommen.

 

Familiedannelse

Æg og æggestokke kan blive beskadiget ved kemoterapi eller strålebehandling. Er man ikke færdig med at stifte familie, kan man derfor vælge at få æg og æggestokke nedfrosset, inden behandlingen igangsættes. Efter kræftbehandling anbefales det typisk at vente to til tre år, inden at man forsøger at få børn. Det skyldes, at hvis kræften vender tilbage, vil det typisk være indenfor de første to år. Hvis der kommer et tilbagefald, kan det være problematisk at behandle, hvis man er gravid eller har et nyfødt barn. Nogle vil derfor også blive anbefalet at vente længere, mens andre vil vurderes at kunne gå i gang før.

 

Tilbagefald af brystkræft

Til trods for grundig behandling, sker det nogle gange at kræften vender tilbage.

Et tilbagefald kan enten være lokalt, hvor kræften kommer igen på brystvæggen, i det tilbageværende væv eller i armhulen, men det kan også vende tilbage andre steder i kroppen. Kræften kan sprede sig gennem lymfebanerne eller blodbanerne. Et tilbagefald af kræft kan derfor opstå alle steder i kroppen, men i forbindelse med brystkræft opleves det ofte, at kræften vender tilbage som lymfekræft, knoglekræft, leverkræft, lungekræft eller kræft i hjernen.

Har man haft kræft, ligger det derfor for de flestes vedkommende i baghovedet, at kræften kan komme tilbage.

 

Kilde til ovenstående informationer om brystkræft: https://www.cancer.dk/

 

 

Signatera test og brystkræft

Der tilbydes i dag ingen blodprøver eller lignende gennem den offentlige sektor, hvor man kan følge status på den kræft, man er opereret for.

Signatera testen kan derfor hjælpe dig, som er opereret for brystkræft med at få vished omkring status på din sygdom.

 

Hvordan kan Signatera testen hjælpe brystkræftpatienter?

Efter en brystkræftoperation vil du ofte stadig have cirkulerende tumor DNA i blodet. Dette forsøger man at fjerne gennem medicinsk efterbehandling. Signatera testen kan måle værdier af cirkulerende tumor-DNA. Testmetoden kan derved fortælle, om du har kræftceller i blodet, som stammer fra den tumor, du har fået fjernet. Testmetoden kan derfor bruges til løbende at måle, hvor meget restsygdom du har tilbage i blodet under din efterbehandling. Du kan altså følge med i om efterbehandlingen virker.

Er du nervøs for at kræften vender tilbage, kan du igen, efter nogle år, testes for at se om der stadig er restsygdom, eller om kræften er på vej tilbage. Cirkulerende tumor-DNA i blodet kan registreres ca. 10 måneder før, at tilbagefald kan påvises gennem andre metoder.

Derfor kan Signatera testen hjælpe med at give behandlede brystkræftpatienter vished om deres sygdom.

 

Fordele ved en Signatera test:

• Du kan få mere vished omkring status på din sygdom
• Du kan følge med i om efterbehandlingen virker
• Du kan opdage om du har resttumor og derved fremskynde en eventuel behandling.

 

Hvordan får jeg lavet en Signatera test?

For at lave en Signatera test, så skal der bruges en blodprøve og et stykke vævsmateriale fra tumoren. Der gemmes normalt vævsprøver fra tumorfjernelser på patologiske afdelinger, hvorfor du normalt kan få udleveret disse i op til fem år efter operationen.

Vævsmaterialet undersøges sammen med blodprøven, og der findes frem til 16 genetiske varianter, der kendetegner tumorens DNA. Når disse varianter er fundet, kan man gennem en blodprøve, meget præcist, vurdere, hvor meget cirkulerende tumor-DNA der er i blodet ved blodprøvens udtagelse.

Hvis man vælger at få foretaget flere prøver løbende, kan disse prøver holdes op mod tidligere prøver, og du kan følge udviklingen.

 

Læs mere om Signatera testen her eller se videoen herunder