Blærekræft

Behandling for blærekræft

Kræft i blæren behandles ofte med en operation. Hvis man har en lille kræftknude i blæren, vil denne operation kunne foretages gennem en kikkertoperation. Nogle gange vil det være nødvendigt at lave to kikkeroperationer med ca. tre ugers mellemrum for at være sikker på, at alt kræft er fjernet.

Kikkertoperationen kan, hvis der er mistanke om at blærepolyppen/tumoren vil komme igen, suppleres med blæreskylning med kemoterapi eller med Calmette vaccine. Nogle måneder efter en blæreskylning, vil man indkaldes til kontrol, hvor der laves en kikkertundersøgelse af blæren.

I nogle tilfælde vil man ikke kunne nøjedes med en kikkertoperation, fordi kræften er vokset ned i blæremusklen. Her vil man blive tilbudt en operation, hvor hele blæren fjernes. Ved fjernelse af blæren fjernes også de nærliggende organer.

 

Opfølgning

Efter en operation for blærekræft vil du tilbydes opfølgende konsultationer på urologisk afdeling. Formålet ved disse konsultationer er at holde øje med symptomer på, om kræften er vendt tilbage og hjælpe med bivirkninger og gener fra behandlingen.

For ca. 30-50 procent vil kræften vende tilbage inden for de første to år efter endt behandling.

Symptomer, som du bør være særligt opmærksom på, er blod i urinen eller andre symptomer på urinvejsinfektioner, hvor der ikke er bakterier i urinen. Du bør ligeledes gå til lægen, hvis du oplever symptomer fra lunger eller lever, knoglesmerter, vægttab eller blodmangel.

 

Kilde til ovenstående informationer om blærekræft: https://www.cancer.dk/

 

 

Signatera test og blærekræft

Der tilbydes i dag ingen blodprøver eller lignende gennem den offentlige sektor, hvor man kan følge status på den kræft, man er opereret for.

Signatera testen kan hjælpe dig, som er opereret for blærekræft med at få vished omkring status på din sygdom.

 

Hvordan kan Signatera testen hjælpe dig som er opereret for blærekræft?

Efter en operation for blærekræft, vil du ofte stadig have cirkulerende tumor DNA i blodet. Dette forsøger man at fjerne gennem medicinsk efterbehandling med kemoterapi. Signatera testen kan måle værdier af cirkulerende tumor-DNA. Testmetoden kan derved fortælle, om du har kræftceller i blodet, som stammer fra den tumor, du har fået fjernet. Testmetoden kan derfor bruges til løbende at måle, hvor meget restsygdom du har tilbage i blodet under din efterbehandling. Du kan altså følge med i om efterbehandlingen virker.

Er du nervøs for at kræften vender tilbage, kan du igen, efter nogle år, testes for at se om der stadig er restsygdom, eller om kræften er på vej tilbage. Cirkulerende tumor-DNA i blodet kan registreres ca. 10 måneder før, at tilbagefald kan påvises gennem andre metoder.

Derfor kan Signatera testen hjælpe med at give personer, der er behandlet for blærekræft vished om deres sygdom.

 

Fordele ved en Signatera test i forbindelse med blærekræft:

  • Du kan få mere vished omkring status på din sygdom
  • Du kan følge med i om efterbehandlingen virker
  • Du kan opdage om du har resttumor og derved fremskynde en eventuel behandling.

 

Hvordan får jeg lavet en Signatera test?

For at lave en Signatera test, skal der bruges en blodprøve og et stykke vævsmateriale fra tumoren. Der gemmes normalt vævsprøver fra tumorfjernelser på patologiske afdelinger, og du kan normalt få udleveret disse i op til fem år efter operationen.

Vævsmaterialet undersøges sammen med blodprøven, og der findes frem til 16 genetiske varianter, der kendetegner tumorens DNA. Når disse varianter er fundet, kan man gennem en blodprøve, meget præcist vurdere, hvor meget cirkulerende tumor-DNA der er i blodet ved blodprøvens udtagelse.

Hvis man vælger at få foretaget flere prøver løbende, kan disse prøver holdes op mod tidligere prøver, og du kan følge udviklingen.

Læs mere om Signatera testen her eller se videoen herunder